Brand

Lav et logo brief

Et logo brief samler det, en designer ellers skal spørge sig frem til — så arbejdet kan starte med rammerne på plads.

Logo brief

Foretrukken retning
Hvor skal logoet bruges?

Et logo brief er ikke en bestilling på et bestemt ikon. Det beskriver problemet og rammerne, så designet kan løses ordentligt.

Hvad felterne bruges til

Brief = udfyld det. Nedenfor er hvorfor hvert felt reelt betyder noget for det logo, der kommer ud af det.

Virksomhedsnavn og slogan

Det navn, logoet faktisk skal fungere sammen med — ikke et arbejdsnavn. Bogstaver, længde og lyd i det endelige navn former, hvad der er muligt at designe.

Hvad virksomheden laver, og målgruppen

Samme grund som i et brand brief: en designer, der ikke kender virksomheden eller kunderne, kan ikke vurdere, om en retning rammer rigtigt eller bare ser pæn ud.

Tre ord logoet skal og ikke skal udtrykke

De positive ord sætter retningen. De negative er mindst lige så vigtige — de forhindrer et forslag, der teknisk set er flot, men som rammer et udtryk, virksomheden aktivt vil væk fra.

Foretrukken retning

Wordmark (kun typografi) og symbol + navn er to forskellige opgaver med forskellige styrker og svagheder — et symbol er lettere at genkende ved 32 px, et rent wordmark er lettere at holde konsekvent på tværs af materialer. "Ingen præference" er et helt gyldigt svar.

Hvor skal logoet bruges?

De faktiske anvendelser afgør, hvilke versioner der reelt skal designes — et logo, der kun skal bruges digitalt, har andre krav end ét, der også skal broderes eller trykkes.

Eksisterende farver, referencer og "må ikke bruges"

Valgfrit, men nyttigt: eksisterende farver binder logoet til resten af materialet fra dag ét, referencer viser retning uden ord, og et "må ikke bruges"-felt sparer en runde, hvis der allerede findes en konkurrent eller et symbol, virksomheden aktivt vil undgå at ligne.

Vil du have logoet designet ud fra dette brief?

Book gratis møde